Om HUNDdk
Udgangspunktet for vores arbejde er den gode relation mellem hund og menneske
Uddannelse
Vi er akademisk uddannede
i dyrs adfærd, velfærd og ernæring med speciale i hunde
- Det er din bedste garanti for kompetent vejledning
Når det handler om din hund, så vælg din rådgiver eller instruktør på samme måde, som du vælger læge for eksempel - her ville de færreste vælge en, der ikke som minimum er uddannet inden for faget.
Relevant uddannelse og solid baggrundsviden er vigtigt indenfor ethvert fagområde. Det er din bedste garanti for kompetent vejledning.
Vi er akademisk uddannede i dyrs adfærd, velfærd og ernæring ved Københavns Universitet. Derudover, er vi eksaminerede hunde-træningsinstruktører, og vi holder os løbende opdateret på relevant forskning og kurser.
Dette kvalificerer os til at yde velfunderet vejledning vedrørende hundes adfærd og træning.
Hundetræning
Vær den bedste lærer for
din hund - og vær åben for at
du også kan lære af den
Hos os er udgangspunktet for træningen, at det skal være sjovt og givende for både dig og din hund.
Det er vigtigt, at I begge er motiverede for at være en del af træningen, og at I begge er aktive deltagere i læringsprocessen.
Vi træner belønningsbaseret, og det overordnede mål er, at træningen foregår som et samarbejde, hvor du og din hund begge er elev og I begge er lærer.
Når du træner hos os, vil vi vejlede dig til, hvordan du bedst kan kommunikere din hensigt til din hund. Vi vil hjælpe dig til at blive endnu bedre til at læse din hund og forstå kommunikationen, der ligger i de små signaler, den sender.
Når god og klar kommunikation er udgangspunktet for træningen, kan du og din hund opnå et givende og effektivt samarbejde.
Træn med os og bliv den bedste lærer for din hund
vi viser dig hvordan
vi viser dig hvordan
Adfærdsrådgivning
Alt hvad din hund gør, giver mening for den. Vi sørger for, at det også kommer til at
give mening for dig.
Oplever du, at din hund udviser problematisk adfærd?
Alle former for problemadfærd bør der tages hånd om, og i langt de fleste tilfælde kan adfærden ændres, så det problematiske element mindskes eller fjernes helt.
Vi hjælper med at afdække de motivationsforhold som opretholder problemadfærden, og derefter lægger vi en strategi for en sund adfærdsændring.